Panesco Danmark blev stiftet 1. januar 1999 som et aktieselskab og som salgsorganisation i Danmark for Panesco EU’s produkter inden for vareområdet frosne bageri- og konditoriprodukter.
Selskabets stiftere og ejere var ved opstarten de tre firmaer Salto Holding ApS, ved Niels Christian Jørgensen, Sinding Food A/S ved Søren Sinding, og Spar 2 Food Service ApS ved Poul H. Basse.
Salto Holding ApS havde på dette tidspunkt agenturet i Danmark for Panesco EU, og lagde ved opstarten rettighederne ind i det nye selskab, Sinding Food havde frostlageret og biler, og dermed ansvarlig for logistikken, Spar 2 Food Service havde i 10 år beskæftiget sig med salg af frosset bagværk, og var dermed i besiddelse af den ekspertise der skulle til, for at skaffe det nye selskab fodfæste på markedet.
Siden er det bare gået fremad ikke mindst takket være ”Den rigtige idé”, at søge efter og markedsføre udvalgte kvalitets produkter fra op mod 100 bagerier i Europa under salgsargumentet ”Connecting taste”
Hvem har ikke ferie minder, hvor man lever i skønne omgivelser med et vidunderligt klima, og så den lille hyggelige restaurant, hvor man fik serveret den perfekte vin, god mad og noget usandsynligt lækkert brød, som man bare kan blive ved med at spise.
Vi ser det som vor opgave at sikre vore kunder de originale produkter og smagsoplevelser for dermed at leve op til salgsargumentet ”Connecting taste”.
I 2003 ønskede Niels Christian Jørgensen at trække sig ud af ejerkredsen og solgte sin tredjedel af selskabet til Lars og Peter Basse.